Porten til politiet lukker konstant op og ned. Den metalliske lyd sender chokbølger afsted på gaden blandt folket. Kvinder står i mørket og venter på andre kvinder, der bliver fulgt ud af mænd iklædt uniformer, der bærer gule skilte der lyser op som neonskilte i mørket med ’Politi’ skrevet på. “Forsvind din fucking so” råber en kvinde til en anden kvinde, imens hendes hæle slår hårdt mod jorden for hvert skridt hun tager væk fra politistationen.
Af Frida Heilmann Skøtt
På modsatte side af politistationen på Lille Istedgade sidder Susanne Bjørklund på en betontrappe. En haltende kvinde kommer hen til trappen og fremstammer ”hjælp”. Susanne reagerer langsomt med et ”Hvad er der sket med dig lille skat?”.
Kvinden er blevet overfaldet af nogle hjemløse mænd fra Rumænien. Hun viser sin ene arm der har blå fingeraftryk og en bule. Hun spørger om hun må få 200 kroner, som svarer til hvad hun fik stjålet. Hun kan bruge dem på en gave til sin søn. Da Susanne spørger om de kan dele de 200 kroner, bliver hun blankt afvist af kvinden. ”Undskyld, men jeg kan ikke være i det her” siger Susanne og rejser sig op. I løbet af få sekunder står de to kvinder og har et heftigt skænderi. Susanne påstår, at kvinden ikke er blevet overfaldet. Det er spil for galleriet, og det er det samme hver aften, fortæller hun. Stemningen spidser til, men kvinden forsvinder hurtigt ned mod Istedgade, da hun finder ud af at der ikke er meget hjælp at hente hos Susanne. ”Jeg er ikke færdig med dig, din fucking kælling” er den sidste bemærkning hun efterlader os med.
Alle står i grupper på hjørnet; De prostituerede og de danske, rumænske og somaliske hjemløse. Det eneste der binder dem sammen er ‘Mændenes hjem’. Der er lukket de næste femten minutter. Der klargøres til nattens gæster. De ansatte har vagtskifte. Derfor sidder Susanne på en trappen i mørket med sine poser, tasker og ’Hus Forbi’- aviser, efter en lang dag ved Netto på Gasværksvej.
Som regel sover Susanne på gaden. Denne nat har hun planer om at tilbringe nogle vågne timer på ’Mændenes Hjem’, men overnatning er ikke en mulighed. Forleden blev hun bestjålet af en anden hjemløs kvinde fra herbergcentret ’Sundholm’. Hendes tillid til herbergerne er dalet i takt med de voldsomme episoder hun har oplevet med andre hjemløse. Primært kvinder og rumænere. Susanne frygter ikke de hjemløse mænd på samme måde som de hjemløse kvinder. Med hendes egne ord; kvinderne er mere grove. Der er altid et barn der skal sendes penge til.
Ulighed er ifølge hende roden til de konflikter, der opstår i gadebilledet. De hjemløse har simpelthen ikke overskuddet til at hjælpe hinanden. Grundet Covid-19 er årets festivaler aflyst, så soveposer og liggeunderlag er en mangelvare, da de som regel bliver doneret til herbergerne efterfølgende. Der er derfor ekstra meget rift om penge, flasker med pant og mad. Det resulterer i at der er mindre sammenhold og mere egoisme blandt de hjemløse.
Denne reportage er blevet produceret til undervisningen på 1. semester i faget Håndværk på Journalistik på Syddansk Universitet.